lørdag den 27. oktober 2007

Ung Fredag og Havedag

I den forløbne uge har vi haft pause fra de 23 ting, og da jeg har haft en del andre ting at gøre, har jeg holdt helt fri også fra bloggen, hvilket selvfølgelig ikke havde været nødvendigt, men sådan blev det altså. I næste uge venter chat, så det bliver jo sjovt.
Fredag havde vi Ung Fredag på biblioteket, det har vi 6 gange om året. Det er et arrangement for de 9-14 årige, hvor de kan benytte alle idætsfaciliteter i tst og spille computer på biblioteket. Det koster 30 kr. at komme ind, men så får de også både sodavand og slik. I går var der 204 børn inde, så det er et fint arrangement.
I dag har vi haft havedag her i boligforeningen, ca. 25 mennesker i alle aldre var mødt op for at give haven en sidste overhaling inden vinteren. Heldigvis var det både solskin og mildt vejr. Havedagen slutter altid med en kæmpe frokost kl. 14.00, og så når man jo ikke så meget andet den dag.
27.10.07 evp

Ingen kommentarer: